Er du til ny nordisk madkultur, gastronomi og velsmag?

Bornholm har inden for det seneste årti udviklet sig til et gastronomisk centrum for nordisk madkultur med en perlerække af nye og etablerede producenter, events og restauranter. Mad og velsmag er lige så stille ved at blive en del af den bornholmske selvforståelse og det skal vi udnytte på vores Gastrolinje.

På Gastro arbejder vi med grundlæggende køkkenfærdigheder lige fra hygiejne til legerede saucer og vilde råvarer hentet i den bornholmske natur.

Vi søger hele tiden efter nye samarbejdsmuligheder i den bornholmske iværksætterkultur, som også kommer til at være kendetegnende for undervisningen på Gastro. Vi skal ud og opleve den virkelige verden og se hvordan den fungerer.

Linjen kræver ingen forkundskaber og er for alle interesserede, men vi arbejder med mange af de samme færdigheder som eksempelvis kokkeuddannelsen og andre lignende ungdomsuddannelser. Linjen kan derfor fungere som en slags forskole, hvis man ønsker at gå den vej efter sit efterskoleophold.

Vi glæder os til at se dig til et år med store og små madoplevelser.

Mvh. Søren – lærer på Gastro.

”Alle har en holdning til mad. Alle har noget de kan lide og ikke kan lide. Laver man meget mad, vil man automatisk øge sin interesse for velsmag, produktion af fødevarer, madvaner osv. Vi kan igennem større madforståelse gøre vores verden lidt bedre.”

- Søren Lorenzen / lærer på Gastro

Gastronomi, madkultur og bearnaise

Gennem en vekslen mellem praktisk arbejde, samarbejde med producenter og restauranter, vil du få et bredt kendskab til gastronomi, madlavning og madkultur.

Skal du være med næste år?

Tilmeld dig et skoleår på Bornholms Efterskole

Tilmeld dig Bornholms Efterskole