logo

Prøv efterskolelivet allerede i 8. klasse

Få en unik oplevelse på Bornholms Efterskole

Vi er måske Danmarks hyggeligste efterskole

8. Klasse på efterskole

Trænger du til noget nyt? Tag 8. klasse på Bornholms Efterskole

På de fleste efterskoler i Danmark er der kun mulighed for at tage 9. og 10. klasse på efterskole. På Bornholms Efterskole tilbyder vi muligheden for, at du kan tage et år på efterskole allerede i 8. klasse. Der kan være mange grunde til, at efterskole i 8. klasse kan være det rette valg for dig. Nogle unge skal under alle omstændigheder foretage et skoleskift efter 7. klasse, og så kan 8. klasse på efterskole være oplagt, især hvis du alligevel har overvejet at prøve efterskolelivet.
Det kan også være at du trænger til et skift i miljø og/eller omgangskreds. Eller måske er du enten lidt skoletræt, eller har behov for nye og anderledes udfordringer fagligt eller socialt? 8. klasse på efterskole kan også være det helt rigtige, hvis du ganske enkelt trænger til at der skal ske noget nyt. Der vil helt sikkert ske en masse nyt, hvis du vælger at tage 8. klasse på Bornholms Efterskole.

Du vil få efterskolen som dit “andet hjem” mens du går på efterskole i 8 klasse. Du vil derfor både få et nyt nærmiljø, og en masse nye venner i det fællesskab der er om efterskolen. Du vil også opleve nye krav i hverdagen, når mor og far ikke er der hele tiden. Man siger at et efterskoleår svarer til 7 menneskeår, og det gælder ikke mindst hvis du tager 8. klasse på efterskole!

Se billeder af skolen

Undervisning og linjefag

Du får også mulighed for at vælge et af vores linjefag, som du vil tilbringe rigtigt mange timer med – sammen med andre unge mennesker, der deler din interesse. Det kan fx være Adventure, Erhvervslinjen eller Gastronomi – gas, grill og røg:

Adventurelinje

Er du klar til at opleve friluftsliv på klippeøen?

Mere om adventure

Du behøver ikke at være verdensmester – alle kan være med når vi prøver kræfter med naturen. Fra ny­begynder til ekspert. Du kommer bl.a. til at klatre på klipper og i træer, tage en tur i hav­kajak og på selv­byggede tømmer­flåder og kan være med til MTB på de vildeste moun­tain­bike­spor.

GASTRONOMI – GAS, GRILL OG RØG

HAR DU EN KOK I MAVEN? ER DU VILD MED AT LAVE MAD?

Mere om gastronomi

Er du glad for mad og vil gerne arbejde med føde­varer? Går du op i hvordan din mad bliver serveret? Har du et ønske om at blive kok, tjener, ernærings assistent eller at starte din eget restaurant? Lær grund­princip­perne i at lave mad og bliv klogere på de forskellige madvarer.

Erhvervslinje

Vil du være en rigtig håndværker og skabe noget med dine hænder?

MERE OM ERHVERV

Vil du lære at skrue på biler, arbejde med træ, mure, arbejde som smed og under­søge strøm/IT? Lær de grund­læg­gende færdig­heder og bliv klar til at starte på din er­hvervs­uddan­nelse som fx tømrer/snedker, murer eller smed.

På Bornholms Efterskole har vi rigtigt gode erfaringer med 8. klasse. Når sommerens afsluttende prøver nærmer sig, målrettes undervisningen til henholdsvis FSA og FS10 prøverne.

For alle fag – også de boglige – gælder det, at vi på Bornholms Efterskole står for fagligt udfordrende og varieret undervisning, der inddrager eleverne mest muligt.

Vores primære sigte er at flytte hver eneste elev – uanset udgangspunkt – såvel fagligt som menneskeligt. Det gælder også hvis du vælger at tage 8. klasse på efterskole hos os.

Start dit ø-eventyr på vores camp og prøv efterskolelivet.

Kom og oplev Danmarks måske hyggeligste efterskole! Tilmelding er påkrævet.

Et rigtig godt valg

Bornholms Efterskole er et rigtigt godt valg, hvis du overvejer 8. klasse på efterskole. Vi er en mindre efterskole, og med vores enestående beliggenhed på Danmarks solskinsø kan vi tilbyde rolige omgivelser langt væk fra byens stressfulde hverdag. Her er der tid og ro til fordybelse. Samtidig giver Bornholms særlige natur fantastiske muligheder for, at vores elever kan udfordre sig selv med fuld fart – til lands, til vands og i højden.

Vi tror på at alle kan lære og ikke mindst bevare lysten til at lære.

Kontakt os endelig hvis du overvejer at tage 8. klasse på efterskole. Du er også velkommen til at deltage på en af vores weekend camps, hvor du kan prøve om efterskole er noget for dig.

Vi glæder os til at møde dig!

Trænger du til noget nyt?

Har du brug for et skift i miljø og/eller omgangskreds. Eller måske er du enten lidt skoletræt, eller har behov for nye og anderledes udfordringer fagligt eller socialt? Så er 8. klasse på efterskole måske det helt rigtige for dig. Book et besøg og se skolen eller vær med til en camp og prøv efterskolelivet af »