Adventure på Bornholms Efterskole er specielt på grund af den unikke natur, som mange andre adventure efterskoler ikke har til rådighed. Det har vi på Bornholms Efterskole og det bliver udnyttet!

Bornholm er det eneste sted i Danmark med høje klipper og hvide sandstrande samlet på så korte afstande. Vi kan surfe på Dueodde den ene dag og lave klippeklatring på Hammeren den næste.
Vi har landets bedste muligheder for friluftsliv, adventuresport, klippeklatring og mountainbike i vores baghave, som gør vores adventurelinje til noget særligt, man ikke kan finde andre steder. Bogstavelig talt.

Samabejde med forsvaret

Vi benytter os i høj grad af vores lokale netværk i bestræbelserne på at skabe Danmarks bedste adventurelinje. Fx. er den nærliggende Almegårds Kaserne og beredskabet i Allinge fast samarbejdspartnere i flere af Adventures aktiviteter. Vi er figuranter, er røgdykkere eller jages i den mørke skov på den traditionsrige smuglertur. Her er det dog ikke kammerater fra efterskolen, der er efter dig, men slørede soldater med militært udstyr og hunde. Det giver et ekstra krydderi, kan man sige.

Klatring

Klippeklatring, træklatring og vægklatring er naturligvis en stor del af Adventures aktiviteter. Lige fra klatring på vores egne klatretræer til klippeklatring i Ringebakkebruddene eller repelling fra “Spejlet” ved Opalsøen – en 45 m lodret klippe. Det er for mange den ultimative test af højdeskræk og en god udfordring, der rykker manges grænser. Og bare rolig – sikkerheden er i top. Vi bruger kun uddannede instruktører.

Kajak, vand og vandsport

Når vi skal på vandet er det typisk i havkajak, men det kunne også være stand-up paddle-boards, selvbyggede tømmerflåder eller surfing.
Vi arbejder mod at tage roerbevis 1 i havkajak, som lærer dig det basale om sikkerhed og teknik på vandet. Det er en nyttig ting at have, hvis man i forvejen interesserer sig for udeliv og outdoor aktiviteter og måske ønsker at blive instruktør senere i livet.

MTB

I Danmarks 3. største skov, Almindingen, finder du nogle af de fedeste og sjoveste mountainbikespor i landet. De bliver naturligvis også udforsket på efterskolens mountainbikes (med mindre, du har din egen med). Vores dygtige og kompetente undervisere skal nok få dig sikkert hjem igen – både som nybegynder og ekspert. Der er udfordringer nok til alle.

Friluftsliv

For at få nogle gode oplevelser i naturen, er det vigtigt at have en række basale færdigheder indenfor friluftsliv på plads. Det nytter ikke noget at have været på vandet en hel dag og ikke have tørt skiftetøj med eller sidde på en vindblæst klippevæg uden en vindtæt jakke på. Derfor lærer du på Adventure at pakke din taske rigtigt, at lave et godt bål og bygge en komfortabel bivuak. Du får naturligvis også basal førstehjælp, som også er til gavn i mange andre situationer i hverdagen.

Det er afgørende at være god til de basale færdigheder indenfor friluftsliv – så dem bliver du naturligvis undervist i hos os.

 

Fællesskab og teambuilding

Ud over klatring, vand og mountainbike arbejder vi med teambuilding og at dyrke fællesskabet ved siden af de mange aktiviteter. Det er typisk rundt om bålet på vores overnatninger eller gennem de mange nye oplevelser man får sammen med sine efterskolekammerater. Det kan mærkes på fællesskabet, når man deler et år fuld af eventyr med hinanden.

Alle niveauer fra nybegynder til ekspert kan være med på Adventure. Vi tager det hele i dit tempo og på dit niveau.

Så kom til Bornholm og vær med på vores Adventurelinje, hvis du vil udvikle dine færdigheder, elsker adrenalinsus eller vil dyrke den bornholmske natur. Vi har omgivelser du ikke finder andre steder i Danmark – derfor er vi mere end en adventure efterskole.

Tak til vores samarbejdspartnere i Bornholms Outdoorcenter, Eastwind Bornholm og Flowteknik som hjælper os, når vi har brug for ekstra kompetencer – de er uundværlige!

“Adventure Efterskole handler om at flytte sine personlige grænser. Det handler om at lære hvordan man reagerer i forskellige situationer, når man er træt og sulten. Og når ens fysiske grænser bliver afprøvet. Det handler om at erfare, hvordan ens grænser kan rykkes mere end man tror. Og så handler det selvfølgelig om at have det sjovt, at hygge sig og om at være sammen i naturen.”

- Troels Bernth / Adventurelærer

Eventyr, samarbejde og udvikling

Du lærer dig selv at kende og du udvikler både tekniske, mentale og fysiske kompetencer – altid i samarbejde med dine kammerater. Kompetencer som du vil tage med dig.

Skal du være med næste år?

Tilmeld dig et skoleår på Bornholms Efterskole

Tilmelding