Prisen for et efterskoleophold hhv. din egenbetalingen (det du selv skal betale) er afhængig af dine forældres indkomst. Egenbetalingen er skolepengene fratrukket den indkomstbestemte elevstøtte fra staten til efterskoleophold, som alle danske elever er berettigede til at få. Ring til skolens kontor på tlf. 56 95 13 43 og få lavet en beregning af statsstøtten.
Der opkræves et indmeldelsesgebyr på kr. 2.000,- samt opstartspakke kr. 1.000,- efter du har været til informationsmøde på skolen. Når gebyret/opstartspakken er indbetalt, og du har modtaget skolens skriftlige accept, er du endelig optaget.
Prisen for et efterskoleophold i 2024/25 er kr. 2.675 pr. uge.
Prisen dækker alt omkring opholdet på skolen undtagen lommepenge og udlæg/regninger.
Skolen søger statstilskud til efterskoleopholdet, hvis størrelse er afhængig af husstandens indkomst og formueforhold to år forud for skoleårets start. Statsstøtten er nu laveste sats kr. 674 pr. uge og højeste sats kr. 1.399 pr. uge. Ring til skolens kontor på tlf. 56 95 13 43 og få lavet en beregning af statsstøtten.
Hvis I har svært ved at betale et efterskoleophold, er det muligt at søge om lokal efterskolestøtte hos os. Lokal Efterskolestøtte er en pulje, der er øremærket til at hjælpe familier, der har svært ved at finansiere et efterskoleophold, selvom de får statslig elevstøtte.
Lokal efterskolestøtte tildeles som udgangspunkt i faste portioner á kr. 5.000, 10.000, 15.000 eller 20.000 til et års efterskoleophold.
Hvilke familier, der kan få tildelt lokal efterskolestøtte, er baseret på en konkret individuel vurdering fra skolens side. I denne vurdering indgår bl.a. følgende faktorer:
Har I behov for at søge lokal efterskolestøtte, bedes I kontakte skolens kontor for at få tilsendt ansøgningsskemaet.
Da skolen har en begrænset pulje at støtte med, behandles ansøgningerne i den rækkefølge de modtages. Det er dog tidligst muligt at søge fra januar i det kalenderår, hvor eleven skal begynde på skolen. Skolen påbegynder behandling af indkomne ansøgninger i april måned.
Det er pålagt skolen at indberette den lokale efterskolestøtte til Skat, hvis eleven fylder 18 år i skoleåret. Den lokale efterskolestøtte vil i det tilfælde blive indberettet på eleven.
Ansøgningsskemaer til statsstøtte og andre vigtige informationer udsendes fra skolen i foråret før skolestart.
Bornholms Efterskole følger Efterskoleforeningens anbefalinger og regler for efterskolekontrakter – se Etik og Kontrakt her »
Alle ovenstående priser er med forbehold for evt. reguleringer. Siden vil løbende blive opdateret ved ændringer.
Bornholms Efterskole tilbyder 8. klasse, 9. og 10. klasse samt prøvefri 10. klasse på efterskole. Takket være Bornholms enestående natur og omgivelser, får du som elev hos os ikke alene et efterskoleophold – men samtidig dit helt eget ø-eventyr på hele Danmarks solskinsø i Østersøen.
Vi tilbyder dig en efterskole med et stærkt sammenhold, trygge rammer og udfordringer. Såvel fagligt som menneskeligt vil du have alle muligheder for at udvikle dig rigtigt meget, med et år på efterskole hos os.
Bliv elev – og start dir ø-eventyr!
TILMELD DIG HER