8. klasse på Bornholms Efterskole

På de fleste af landets efterskoler er der kun mulighed for at tage 9. og 10. klasse på efterskole. På Bornholms Efterskole tilbyder vi muligheden for, at du kan tage et år på efterskole allerede i 8. klasse.

Der kan være mange grunde til, at efterskole 8. klasse kan være det rette valg for dig. Nogle unge skal under alle omstændigheder foretage et skoleskift efter 7. klasse, og så kan 8. klasse på efterskole være oplagt, især hvis du alligevel har overvejet at prøve efterskolelivet.

Det kan også være at du trænger til et skift i miljø og/eller omgangskreds. Eller måske er du enten lidt skoletræt, eller har behov for nye og anderledes udfordringer fagligt eller socialt?. 8. klasse på efterskole kan også være det helt rigtige, hvis du ganske enkelt trænger til at der skal ske noget nyt.

Der vil helt sikkert ske en masse nyt, hvis du vælger at tage 8 klasse på efterskole hos Bornholms Efterskole.

 

 

Du vil  få efterskolen som dit “andet hjem” mens du går på efterskole i 8 klasse. Du vil derfor både få et nyt nærmiljø,og en masse nye venner i det fællesskab der er om efterskolen. Du vil også opleve nye krav i hverdagen, når mor og far ikke er der hele tiden. Man siger at et efterskoleår svarer til 7 menneskeår, og det gælder ikke mindst hvis du tager 8. klasse på efterskole!

Du får også mulighed for at vælge en af vores linjefag, som du vil få masser af mulighed for at tilbringe rigtigt mange timer med – sammen med andre unge mennesker, der deler din interesse. Det kan f.eks være mountainbike, adventure eller medielinjen.

På Bornholms Efterskole har vi rigtigt gode erfaringer med niveauopdelt undervisning. Derfor foregår en stor del af den boglige undervisning på 3 niveauer, på tværs af 8, 9 og 10. klasse. Når sommerens afsluttende prøver nærmer sig, målrettes undervisningen til henholdsvis FSA og FS10 prøverne.

For alle fag – også de boglige – gælder det, at vi på Bornholms Efterskole står for fagligt udfordrende og varieret undervisning, der inddrager eleverne mest muligt.

Vores primære sigte er at flytte hver eneste elev – uanset udgangspunkt – såvel fagligt som menneskeligt. Det gælder også hvis du vælger at tage 8 klasse på efterskole hos os.

Bornholms Efterskole er et rigtigt godt valg, hvis du overvejer 8 klasse på efterskole. Vi er en mindre efterskole, og med vores enestående beliggenhed på Danmarks solskinsø kan vi tilbyde rolige omgivelser langt væk fra byens stressfulde hverdag. Her er der tid og ro til fordybelse. Samtidig giver Bornholms særlige natur fantastiske muligheder for, at vores elever kan udfordre sig selv med fuld fart – til lands, til vands og i højden.

Vores undervisning foregår digitalt, og vi tror på at alle kan lære og ikke mindst bevare lysten til at lære.

Kontakt os endelig hvis du overvejer at tage 8. klasse på efterskole. Vi glæder os til at møde dig