logo

Bliv klar til at starte på din erhvervsuddannelse

Nybyggede og professionelle faciliteter på Campus Bornholm

Få hjælp til ansøgninger, praktikprøvning og praktikaftaler

Erhverv og Håndværk

Prøv at være en rigtig håndværker på vores erhvervslinje

På Bornholms Efterskoles erhvervslinje lærer du at være en rigtig håndværker. Du lærer at skabe med dine hænder, skrue på biler, arbejde med træ, mure, arbejde som smed og undersøge strøm/IT.

Bornholms Efterskole har i samarbejde med Campus Bornholm skabt en ny linje, hvor dele af undervisningen vil foregå i Campus’s nybyggede og professionelle faciliteter. Her er alt, hvad man ønsker som håndværker, og det ligger kun 5
minutter fra skolen.

 

Brobygning

På erhvervslinjen kommer man i brobygning på flere grundforløb indenfor håndværkeruddannelserne. Du vil få rig mulighed for at finde den rette hylde og blive klar til at starte på en erhvervsuddannelse efter dit ophold på Bornholms
Efterskoles erhvervslinje.

I løbet af skoleåret vil der være 5 ugers brobygning på Campus Bornholm indenfor fagområderne:

  • Tømrer/snedker
  • Murer
  • Smed
  • Strøm/styring
  • IT

Det giver dig mulighed for at lære de grundlæggende færdigheder i uddannelsen, lære hverdagen at kende og se om håndværket er noget for dig.

Du vil få erfaring med og kendskab til, hvad uddannelsen kræver, så du bliver i stand til at træffe de rigtige valg for din fremtid.

Start dit ø-eventyr på en camp-weekend og prøv efterskolelivet.

Næste camp afholdes d. 22.-23. februar 2020

Vi gør dig klar til din ungdomsuddannelse

Arbejdet med at gøre dig klar til en ungdomsuddannelse sker i høj grad gennem vejledning med dine familielærere.

At være uddannelsesparat til en erhvervsuddannelse er ikke kun faglig. Der er også krav til at man kan møde til tiden, overholde aftaler med mester, gøre det godt i dagligdagen, være stabil osv.

På erhvervslinjen arbejder vi ikke kun på at blive uddannelsesparat på de faglige områder – man skal naturligvis også lære at klare sig selv på alle de andre områder. Det er afgørende for en god uddannelse som håndværker, og noget vi prioriterer i den daglige vejledning.

Derfor har vi to lærere tilknyttet erhvervslinjen, hvis primære opgave vil være at vejlede og hjælpe dig, så du i sidste ende bliver i stand til at gennemføre en erhvervsuddannelse som håndværker. Det kræver både en indsats af os og af vores elever på erhvervslinjen. Vi er klar!

 

Praktik hos din kommende mester

På Bornholm har vi praktikpladsgaranti. Det betyder, at der er flere praktikpladser, end der er lærlinge til dem. Derfor sender vi flittigt vores elever i praktik hos de virksomheder, der også er interesserede i at tage lærlinge. Det kunne jo være din fremtidige mester! Se listen med virksomheder hos Businesscenter Bornholm (BCB).

Kom i lærer

 

Fra erhvervslinje på efterskole til skolehjem

Får man mulighed for at tage en lærlinge- eller elevplads på Bornholm kan man indlogere sig i vores nyoprettede skolehjem, som også ligger på efterskolen. Man kan gå direkte fra vores erhvervslinje til ungdomsuddannelse – og man behøver ikke flytte matrikel. Du kan altså starte hos på efterskolen, være i brobygningsforløb, gennem praktikker finde din kommende mester og tage din erhvervsuddannelse efter dit efterskoleophold. Det hele med kyndig vejledning og faglig ekspertise.

Hvis du synes det lyder interessant, så er erhvervslinjen på Bornholms Efterskole noget for dig!

 

Inklusion og specialundervisning

Til vores fagligt udfordrede elever tilbyder vi fra skoleåret 2019/20 VIS-klasser. Her undervises der ud fra en inklusionsplan, som er udarbejdet i samarbejde med jer som forældre, os som skole og eleven.

I klassen er der max. 15 elever og 2 lærere i hovedfagene, dansk og matematik. Der kan indgås særlige skole/hjem samtale for elever i denne klasse. Ligeledes kan klassen være et aktiv for ordblinde elever.

Der kan i særlige tilfælde, med samtykke fra forældrene, gives dispensation for fritagelse fra undervisning i enkelte fag.

Hvem underviser på adventurelinjen

Bjarne Holm

Vi forbereder dig grundigt til at gennemføre en erhvervsuddannelse som håndværker – men også at stå op om morgenen, overholde aftaler og alt det en mester elsker.